Så er jeg hjemme igen!

26.03.13

Turen hjem gik uden problemer. Fløj fra Entebbe i Uganda til Doha og havde her ikke lang tid inden jeg skulle videre. Dels var fly afgangen fra Entebbe blev rykket fra 17.50 til 19.00 men det var planlagt, og dels cirklede vi rundt i næsten en halv time inden vi fik landings tilladelse, i Doha pga. meget trafik. Derefter med flyet til København, som var ca. 15 min. forsinket, men det betød ikke så meget. Derefter skulle jeg med toget til Aalborg, hvor Rita ville hente mig. Et lille problem var dog, at min plads i toget (købte den for ca. 3 uger siden) også var blevet solgt til en ung japaner, han havde trukket den i automaten. Jeg blev enig med ham om, at jeg jo havde købt billetten først. J
Billetdamen tog det meget rolig, hun sagde ”nå – det er ellers ikke så tit det sker”, vi var nogle der blev enig om, at det skete nok ofte L. På stationen i Aalborg blev jeg så hentet af Rita, børn og børnebørn, der viftede med dannebrog. Derefter var der dømt ”rugbrød”, ikke smagt i snart 3 mdr. Rita kørte bilen hjem, da jeg jo havde vænnet mig til venstre kørsel nu, og vi skulle ikke have ”uheld” på den sidste del af turen. Der var så lige en landskamp, der skulle ses, inden det var sengetid.

Ude er godt, men hjemme er bedst J

Entebbe

24.03.13

Entebbe er jo en lille by udenfor den store Kampala, som jo er mest kendt for sin lufthavn. Hvis ikke det var for en grim flykapring i 1976, var der nok ikke mange der kendte denne lufthavn. Det var jo et fransk fly med mange israelere, der blev kapret. Ingen lufthavne ville have flyet stående, men det ville Entebbe (Idi Amin). Israel planlagde en aktion til at befri gidslerne. Den var planlagt til 60 min. Operationen lykkedes (7 flykapre blev dræbt) og en lille Ugandisk enhed, blev også nedkæmpet. Det sidste befrielses fly startede 59 min efter, at aktionen startede på landjorden.
I formiddags gik jeg en tur ned mod lufthavnen, og på en strand er det kaprede fly stadig.

Sunset Hotel

Sunset Hotel

Solen er lige ovenover

Entebbe flyet fra kabringen

Fra Lukajange til Entebbe

23.03.13

Editha hentede mig kl. 8 som aftalt, og vi kørte straks. Der var 3 passagerer med Dickson, en jeg ikke kendte og præsten fra kirken. De ville gerne med på denne ”safari” til grænsen. Jeg skriver safari, for det kalder de det hernede når de skal på tur. Det var noget nyt at køre på vejen til grænsen i regnvejr. Store huller og masser af vand, og nu kan man ikke se hvor dybe huller er, så vi fik nogle rystelser og sprøjt. Editha køre langsomt, nej det kender hun ikke, det var bare derud af, med fuld knald. Det er godt de har store Landrover, der kan klare vej forholdene. Da vi kom til Kyaka, var der asfalt vej til grænsen. I Kyaka kan man se resterne af den kirke som blev bombet, da Idi Amin prøvede at annektere den del af Tanzania , som er fra Mutukula og ned til Kagera floden, således at floden blev grænsen.
Det blev imidlertid ikke til noget? Der er vist et hul i min historie L
Vi nåede grænsen (Mutukula) 10.30 og efter at jeg havde checket ud af Tanzania og sagt fra vel til min venner, og sagt goddag igen til Uganda og Nasser min nye chauffør, kørte vi videre.
Det en noget bedre bil han har, til de veje her i Uganda. Det meste er asfalteret, med undtagelse af alle de steder hvor de er i gang med vejarbejde. Her er trafikken voldsomt, i forhold til Tanzania. Specielt er der meget tung trafik , og da vi nærmede os Kampala blev trafikken meget tæt. Her kørte vi faktisk i ren kø hele vejen, selv om ”Nasser” dyttede og prøvede at overhale, var det kun sjældent det lykkedes. Kl. 15.30 rullede vi op foran Sunset Hotel, hvor jeg skal bo til mandag, hvor jeg rejser hjem.

Editha

Lastbilen fylder godt på vejen

Editha - fuld fart

Den bombede kirke i Kyaka

Grænsen i Mutukula

Farvel komitte

De fester for et eller andet

Afskeden

Viktoria søen - igen

Nu er det støv

Farvel

22.03.13

Så er dagen kommet til farvel, her i Lukajange. Ved morgen andagten, sagde jeg et par ord til hele forsamlingen, og sluttede af med at sige ”Mungu awabariki wote na wote wa Tanzania”. (Gud velsigne jer alle og hele Tanzania)

Derefter havde jeg en længere snak med GS Erasto Kamihanda, om rapporterne jeg har skrevet, samt hvad der var foretaget vedr. de 5 overskrifter man havde ønsket, jeg skulle arbejde med. Mr. Ngobya var desværre blevet forhindret, i at deltage pga. af et møde i Bukoba. Jeg fik endnu engang pointeret overfor GS at det er vigtigt de finder en egnet person til at varetage funktionen, som System Administrator, og at bare nye computere, ikke er nok.
Og så fik vi lige en strømafbrydelse igen fra 12 – 22. 

Rapport skrivning

18 – 20.03.13

Har været lidt på stiftskontoret, men ellers har disse tre dag fortrinsvis været brugt til at skrive forskellige rapporter og vejledninger.
Til Karagwe Diocese (KAD), har jeg skrevet, en afslutnings rapport ” Final report for KAD” der bygger på mine observationer og oplevelser.
Jeg har ligeledes været ude på en del af de institutioner som KAD administrere bl.a.3 skoler og et hospital (tidligere beskrevet i bloggen), og heraf er rapporten ”The IT situation, in some of the KAD other Institutions” fremkommet.
Stiftskontoret har været meget interesseret i at få en Computer politik beskrevet. De havde noget tidligere vedr. brug af Internettet, og det har jeg så tilpasset så det nu er ”Computer Usage Policy”. I den forbindelse er der fremstillet, en beskrivelse af hvordan man udfører en ”Disk Cleanup” og ”Disk Defragmentation” af harddisken, noget som brugerne selv kan foretage.
Danmission vil også gerne have en rapport, vedr. opholdet og den har jeg så også fået klaret.
Så her sidst på eftermiddagen, var jeg helt lettet – nu skulle det så blot sendes.
Men AK – nej det var ikke strømmen der forsvandt, denne gang.
Nu var dokumenterne blevet så store, at ikke alle vedhæftede dokumenter kunne være i samme e-mail. Det var måske godt nok, for vi har talt om at gemme i ”skyen”, og nu var chancen der så til at vise det. Derfor har de berørte, nu modtaget en e-mail - med et link således, at de selv kan hente det i ”skyen”.
I morgen formiddag, skal jeg så have en drøftelse med General Sekretæren og min samarbejds­partner, om materialet.

Den sidste søndag inden afrejse

17.03.13

Er så småt begyndt at forberede mig på hjemrejsen.

Startede morgenen med at gøre mine kufferter rene. De var blevet noget beskidt på vejen herned. Specielt ved grænsen mellem Uganda og Tanzania, hvor det regnede en del. Samtidig kunne jeg så lige få mine sko og sandaler rengjort, utroligt som alt bliver rødt. 
Bananklasen på billedet var kun en blomst, da jeg kom herned.

De næste par dage skal jeg i gang med at skrive et par rapporter, til stift kontoret og Danmission.
I eftermiddags besøgte Dickson og jeg Kayanga Secondary School, hvor Elisabeth, hans anden ældste pige på 16 år, går på 2. år. Det er en regerings skole og dermed billigere end de private skoler, feks. Karaseco og Bweranyange, som stiftet driver. 
Dickson fortalte, at det koster 70.000 Tzs årligt, at gå på skolen og de går der i 4 år. Karaseco koster 1.000.000 Tzs om året.  Skolen har 500 elever, ligeligt fordelt på drenge og piger. Der var 11 klasselokaler, så det er ca. 50 elever pr. klasse. Det er Elisabeth i den gule trøje og hendes kusine Anastina i den blå trøje. De vil gerne være sygeplejersker begge to.

På besøg hos Dickson

16.03.13

Havde aftalt med Dickson, at jeg skulle med ham hjem og hilse på hans familie, i eftermiddag. Vi tog en dele-taxa ud til Nyakahanga Hospital i Musaka, og derefter hver en motorcykel ud af en asfaltvej, og derefter et hjulspor ind i området (ca. 8 Km). Meget bakket og ujævn vej, når man så tænker på at Dickson cykler denne vej hver morgen og eftermiddag, for at passe hus for mig. Han kommer altid med et stort smil med ordene ”Morning – have are You! Uanset om solen bager og det er varmt, eller det regner og han er driv våd. 

Jeg blev mødt af hans familie (kone og 4 børn) der var dog en mere men hun var i skole, så hende skal vi besøge i morgen, på skolen. Jeg blev vist rundt og så hans shamba, der var med bananpalmer, kaffeplanter og majs. Der var 3 forskellige banantyper, de gule som vi nok bedst kender, kogebananer og så den sidste type ”only for bier”, men det er ikke noget som Dickson hverken fremstiller eller drikker. Vi fik kaffe/the og hjemmebagt kage.
Uhmm har jo ikke fået kage, siden 6. januar.
Da jeg skulle derfra, ringede Dickson efter 2 motorcykler og vi kørte til bage til Nyakahanga Hospital. Jeg sagde at jeg bare kunne fortsætte på motorcyklen helt hjem, men Dickson – der ikke bare passer på mig i køkkenet, men også ude omkring – sagde ”No Good”, så det blev en taxa tilbage til Lukajange. Et meget hjerteligt besøg!

Regntid

14.03.13

Ja – så er der vist ingen tvivl længere?
Regntiden er startet, og de siger at det fortætter i hele marts og april. L
Både i går og i dag, har det regnet meget. Faktisk har det i den sidste uge, taget til i regnbyger. Det er også koldt og blæsende samt ofte er vi helt indhyllet i skyer, hvilket vi jo bare ser som ”tyk tåge”.
Der var et lille ophold i regnen i formiddags, og Dickson og jeg benyttede os af en køre lejlighed ind til Kayanga, og fik handlet lidt. 

Tog et par billeder derinde. Bemærk regnvandets farve - alt bliver rødt!

Besøg på Karaseco Secondary School

12.03.13

Som et led i at få besøgt nogle af Karagwe stiftskontorets tilknyttede institutioner, var jeg i dag på Karaseco Secondary School. Jeg havde været der sammen med Ida Kongsbaks gruppe for godt en måned siden, men da kun set lidt af deres IT. Jeg blev lidt forbavset, da jeg kommer ind på forstanderens kontor, og møder en ”hvid” mand, der sidder med en stak danske pas. Det var Carsten Morsbøl fra Horne efterskole (ved Hirtshals), endda bosiddende i Frederikshavn. Carsten er på vej rundt i Karagwe med 18 elever fra efterskolen. 
Verdenen er da lille!

Skolen har en satellit forbindelse, på 128/64 Kb/s.
I biblioteket var der 3 stationære computere, Windows 2K og Win98, bag i lokalet, var der et utal af gamle computere og skærme, som aldrig ville komme til at virke. Ved hver af de 3 computere sad 3 elever og arbejdede seriøs. Den ene virkede ikke på nettet, men eleverne studerede et Word dokument med et kort over Tanzania. På de to andre computere var eleverne i gang med at søge på Google.
Ellers var situationen her, noget af det samme som på de andre skoler. Dårlig cabling og forældede computere.


Dejlig at se, at eleverne også brugte computerne! 
Denne skole rangerer også som noget af det bedste i Tanzania, målt på de karakterer som eleverne scorer. 

Besøg på Bweranyange GSS

08.03.13

Havde aftalt et besøg på Bweranyange Girls Secondary School i formiddags. De ville sende en vogn og afhente mig. Det ligger ca. 50 km herfra, sydpå og derefter ind mod Rwanda. Da han endelig (african time), kom og afhentede mig, så gik det stærkt der ud af. Det var en meget hullet vej, med mange cyklister og endnu flere gående på den første strækning. Han dyttede blot og så fuld kraft frem, og alle viger for bilerne hernede. I et sving møder vi en cyklist, der kører helt korrekt i sin side af vejen, vi derimod i den forkerte, på grund af nogle huller. Cyklisten kører ud i rabatten, men det går noget nedad, så det ser ikke godt ud. Da vi har passeret ham, ser jeg bagud og det eneste jeg kan se er, hans cykel der kommer flyvende i luften, med hjulene øverst. UHA!
Vi stoppede ikke!

Da vi kom til skolen, kan jeg se at jeg har været her før. Sidste år, aflagde vi skolen et kort besøg, da vi besøgte Gudrun West’s hus.
De havde også en satellit modtager (parabol) på 128/64 Kb/s, som de andre institutioner. Det er den mindste båndbredde. Der var ingen computere til eleverne, men 6 bærbare og 2 stationære til lærerne og administrationen. Der var lidt kabling, men 3 af de bærbare var på et trådløst netværk. Jeg talte med Vice Principal, som havde noget indblik i IT. Jeg fortalte bla. at der var et Intranet (PODIO) på vej fra Danmission som stiftskontoret og deres institutioner kunne anvende. Jeg anbefalede ham, at få installeret Chrome browseren samt Java aht. PODIO. Han var også interesseret i, hvordan man kunne sende større filer til andre. Vi fik en snak om, ”skyen” og hvordan man kunne parkere store filer i (Google-drev eller Skydrive) som så andre kunne hente. Kom til at tænke på kirke/skole konsulenterne og deres ønske om udveksling af materialer. 

Teknik skab

Switch - WI-FI - UPS

Workshop i PODIO 2. dag

06.03.13

Jens havde på 1. dagen givet sig selv nogle hjemmeopgaver, der gik ud på, at starte opbygningen af nogle Apps som stiftskontoret kunne anvende. Disse Apps blev gennemgået og opbygningen af disse forsatte. Jeg kunne ret hurtig fornemme, at det var et niveau sværere, end de fleste kunne følge med i, og de stod simpelthen af!
Det var for svært, og sikkert heller ikke noget alle skal bruge.
Derfor vil jeg foreslå, at der skal undervises i 3 niveauer.
a. Den normale bruger, der læser og forholder sig til indholdet af Intranettet
b. Den udvidede bruger, der opdaterer indholdet af en eller flere, af de oprettede Apps
c. Superbrugeren, der opbygger Apps efterhånden som behovet opstår

Der var stor tilfredshed med workshoppen og Jens underviste på en rolig og inspirerende måde.

Efterfølgende havde Jens og jeg, en snak med General Sekretæren om PODIO og en del andet vedr. stifskontorets IT-situation.

Min vurdering af PODIO anvendt på Karagwe Diocese kontoret, enheder (skoler, hospital mm.) samt projekter ud i Karagwe stifts området, er følgende:  

Positiv: KAD får et Intranet Medarbejder kan følge med i hvad der sker rundt omkring i KAD Ingen Server men alt er i ”skyen”

Udfordring: En akademisk tilgang til arbejdsmetoder, som nok ikke alle her er lige minded for. (vidensdeling – socialmedie) Det kræver en ændret arbejdsadfærd HardWare + SoftWare àORGWARE Det er et online system Der bør være en politik for brug af Intranet (PODIO) Jo mere der ligger i ”skyen”, jo større behov er der for båndbredde (kontoret) Ude i området er der dårlig mobildækning (Kyerwa og Kaisho) Nyere browsere (Chrome) og Java installeret

Workshop i PODIO 1. dag

04 -05.03.13

Mandag kørte jeg med taxaen til Bukoba, for at hente Jens Pors. Jens havde en aftale med Stifts kontoret, om at køre et workshop i et nyt IT system, der hedder PODIO, som er en form for online Intranet. På den måde kunne Jens og jeg tale lidt sammen på køreturen, om hvilke problemer workshoppen kunne løbe ind i, hvad angår langsom Internet, strømafbrydelse mm. således at der var forskellige nødplaner. Jens og jeg kom godt til Kayanga og fik en god snak i taxaen.
Inden jeg kørte med taxaen mandag, fik jeg lige rokeret lidt rundt på nogle borde i det lokale vi skulle være i, og planlægnings afdelingen skulle så klare resten.
Det er ikke til at forudse alt. Sam, der står for planlægningsafdelingen, og har nøglen til lokalet hvor kurset skulle afvikles, var der ikke, så vi kunne ikke komme ind – han havde sovet over.
Vi kom godt i gang og alt fungerede rimeligt, indtil deltagerne skulle ind og bruge deres mail. Hovedparten hernede bruger Yahoo webmail, og det kører så langsomt, fordi det er web-baseret. Det fungerer langt bedre hvis man kører POP/SMTP i stedet.
Af de 7 deltagere var der 2 som var oprettet, men det tog lidt lang tid, at få de 5 oprettet i PODIO. Ikke på grund af PODIO men accept i mail programmet. Derefter kørte det fint med PODIO, og Jens præsenterede programmet fint.
Efter frokost, fik vi så et problem. Internettet var helt væk, og det kom ikke inden vi stoppede.
Jens klarede det fint, ved at få en god dialog om opbygning af nogle apps til forskelligt formål, samt at vise det i PODIO ved at bruge mobilt internet.

Besøg ved Else i Kyerwa

01-03.03.13

Annette Bonde og jeg havde aftalt at vi skulle komme over til Else Højvang i Kyerwa, i denne weekend. Inden vi tog derover viste jeg Annette rundt på stifskontoret, og hilste på Biskoppen, GS og en del af de andre. GS kunne fortælle, at præsten fra Kyerwa skulle til et møde på kontoret, så vi kunne da køre med ham hjem. Da han nu var i ”storbyen” ville han lige få lavet service på bilen. Der var dog lidt problemer med bilen, så efter flere samtaler med Else, som kunne berolige os, blev vi afhentet ca. 20.30 og med 1,5 times kørsel i total mørke, kom vi frem til Kyerwa kl. 22
Else stod med mad til os, og efter dejlig mad og hyggelig snak, gik vi til sengs i Elses lille private gæste afsnit ved hendes hus, ikke centret.
Else som det gode menneske hun er, blev straks fra morgenstunden lørdag, involveret i en del. En der ville tage sit eget liv, samt et dødsfald i området. Else kørte straks for at hjælpe. Jeg havde jo været der tidligere og kunne vise Annette lidt rundt og fortælle lidt om stedet. Vi sluttede selvfølgelig i the-huset med den fantastiske udsigt, til Rwanda.
Else kom heldigvis hurtigt tilbage, da det viste sig at være ”falsk alarm” med selvmordet!

Sidst på eftermiddagen, var vi ude og se nogle tin-miner. Det vil sige, at det bare var nogle folk som gravede huller ned i den porøse bjergside ca. 25 m. Her kravlede de ned, af trin der var hugget ind i siden af hullet, og i bunden gravede de så vandret ind for at finde materiale som kunne indeholde Tin. Vi blev fantastisk modtaget af ”mine-arbejderne”, som kendte Else fra Mayaja projektet. Vi så hvordan de hejste materialet op, og hvordan de udvaskede det og fandt de små klumper Tin. Mine-arbejderne solgte tinnet til nogle opkøbere 1 Kg = 15.000 Tzs ca. 50 Kr.

Søndag formiddag var vi i den lokale kirke i Kyerwa. De er i gang med at udvide kirken. 

Gravearbejdet på klippesiden

Et af hullerne

Udvaskning af Tin

Små Tinklumper

Nyakahanga Hospital

28.02.13

Straks fra morgen studen tog jeg ud til hospitalet, som ligger lige på den anden side af Musaka (ca. 8 Km)
Kunne straks kende stedet fra sidste år. Blev vist op til den administrative leder som bød mig velkommen og derefter over til hospital chefen Andrew Cesari som var læge.
Efter en lille samtale kom hospitalets IT mand Vivian Iromba, som skulle vise mig hospitalets IT. Vi gik på hans kontor og jeg fortalte hvem jeg var (for 3. gang) og spurgte ind til deres Internet, netværk og computersystemer.
Internettet får de ligeledes ind via en satellit forbindelse 256 Kb/s fra SimbaNET, men bruger kun nettet til e-mail, men så da at der stop Facebook, på nogle skærme. Det er faktisk alle institutioner under ELCT der anvender SimbaNET, så der burde være mulighed for ”mængderabat”. De har ingen server, og altså intet patients system. På mandag starter de faktisk et 3 årig projekt hvor der skal opsættes en server og nogle funktioner bliver lagt herind i nu og derefter løbende udvidet. Jeg fik den opfattelse, at det var et system som hospitalerne i Tanzania skal bruge. Det kunne vi måske lære lidt af i DK, hvor alle regionerne kører hvert deres system.

Der var 20 computer på deres netværk, men også en del der ikke var koblet på netværket. Netværket bestod af 10 større switche, og pga. den måde hospitalet var bygget på, kunne man overholde de ca. 90 m PDS kabling på netværkets backbone. Til gengæld var der ikke, som vi ser i DK, 19” racksystemer hvor switche er indbygget. De stop på et tilfældigt bord, ofte ovenpå en UPS (230 V forsyning, med batteri backup). De porte i switchen som ikke var i brug, var der tape over for støv. Drops fra switchen var ikke afsluttet i faste stik på vægen, men direkte i RJ45 (Jack) isat computeren. Det midterste billed er fra rummet med patientjournaler. Jeg var så bange for, at jeg skulle komme til at skubbe til en af reolerne, så var jeg ikke kommet hjem før jul. J

IT på skolen

 27.02.13

Fik i går aftale med Bweranyanka Girls Secondary School om et besøg i dag. Skal prøve at se på deres IT (Computere, netværk og Internet) og komme med forslag til hvordan de kommer videre, hvorfra de er. Desværre blev det aflyst her til morgen, da de ikke har strøm derude i dag. Det er åbenbart ikke kun her i vores område, at vi er ramt af nedbrud. L
I stedet gik jeg så over på Tegemeo Primary School (0-7 klasse), der ligger ved siden ELCT-HQ. Denne skole hører også under ELCT og talte med deres leder. Det viser sig, at de tidligere har haft internet fra ELCT-HQ netværk. Det var bare et PDS kabel der gik mellem de to steder ca. 200 - 300 m. Kablet var bundet op på træer, master og lå direkte ned på lavspændingsledninger. Det er både teknisk og fysisk en rigtig dårlig løsning, da kablet ikke må trækkes eller vrides aht. den høje hastighedsoverførsel af data (100 MHz = 100.000.000 signaler pr. sekund), det var da også revet over 2 steder kunne jeg se.
På skolen havde de 3 bærbare og 1 stationær computer, kun til lærere og leder, ingen til elever overhovedet.
I morgen skal jeg så på besøg ved Nyakahanga Hospital og se på deres IT. Det var det hospital vi besøgte sidste år, som nogle af jer sikkert kan huske. Vi besøgte kun fødeafdelingen dengang.

Reparationsbordet

Her udtænkes der tanker

PDS kablet krydser 2 x 230V

Kablet er bundet omkring træet

Kablet bundet med ståltråd

Hjemrejse

23.02.13

Jeg har her de sidste par dage været i gang med at ændre min hjemrejse. Skulle først have været hjem den 5. april, det er lige efter påske. Har flyttet min afrejse således at jeg kan komme hjem til påske. Rejser her fra Lukajange lørdag den 23. marts, og tager 2 overnatninger i Kampala, og mandag den 25. marts flyver jeg så hjem til Danmark.
Safari har jeg droppet, har haft nok problemer med dyr! J

Kontakt med Arusha

Uge 8

Her i denne uge har jeg haft en del kontakt med Jens Kaaber Pors. Jens og hans kone Kristine er begge udsendt af Danmission og er fysisk placeret på hovedkvarteret i Arusha.
Jens har planlagt workshop/kursus i 2 dage, her i Lukajange vedr. et online system PODIO. Jeg har bistået Jens lidt ved at afklare hvordan det rent praktisk kan forløbe her i Lukajange. Der bliver 7 deltagere på kurset. 5 personer fra forskellige Danmission projekter i området, samt Ngobya og jeg.
Det bliver spændende at se hvordan et sådant system, kan fungere her ude ”på landet” med de langsomme modem forbindelser, samt at høre hvad det skal anvendes til.

Ugen sluttede med en strømafbrydelse fra torsdag kl. 13 til fredag kl. 16. Det var vist nok højspændings linjen der blev flyttet, af hensyn til den nye landevej mellem Kyaka og Kyanka.

Flere har spurgt til den flotte katolske catedral i Bukoba. 
Jeg har derfor spurgt Else Højvang. Der fortæller, at catedralen blev færdig 1. gang omkring 1993, men på grund af dårlig fundering, begyndte bygningen at synke. Derfor blev hele bygningen ”taget ned” sten for sten, og genopbygget igen.
Den blev så indviet for 2. gang omkring 2011.

Hjemme igen

18.02.13

Da jeg kom hjem i går, var mit sengetøj blevet tørt. Dickson havde vasket det, så det havde hængt ude på min overdækkede og aflåste terrasse. Jeg fjerne mit myggenet og skulle til at lægge rent på, men her fik jeg et chok. Min nyindkøbte hovedpude, til turen var der plugget i af en mus. Det er en slags skum som lå over hele sengen, nå men jeg fjernede selvfølgelig det hele, og der kom et pudebetræk på. Jeg læste som sædvanligt en kapitel i bogen ”Washington dekretet” og så godnat.
Ved 3-tiden, vågnede jeg med et sæt, der var noget som pillede i mit hår, jeg slog bagom og snittede noget og væk var det. Det var selvfølgelig musen, som var vendt tilbage for at pille i puden, og i mangel på bedre tog den mit hår. 
Jeg beklagede min nød, til Dickson da han kom i morges. Hver gang der er noget med dyr, og det har der jo været en del af, siger han ”poisen”. Vi skulle ned og handle på marked kl. 10, og da jeg kom tilbage, viste han mig stolt en død mus og 4 små unger. Han havde fundet en rede i nogle tæpper, i en taske.