Senior Volontør i Tanzania 2013: Fra Lukajange til Entebbe

23.03.13

Editha hentede mig kl. 8 som aftalt, og vi kørte straks. Der var 3 passagerer med Dickson, en jeg ikke kendte og præsten fra kirken. De ville gerne med på denne ”safari” til grænsen. Jeg skriver safari, for det kalder de det hernede når de skal på tur. Det var noget nyt at køre på vejen til grænsen i regnvejr. Store huller og masser af vand, og nu kan man ikke se hvor dybe huller er, så vi fik nogle rystelser og sprøjt. Editha køre langsomt, nej det kender hun ikke, det var bare derud af, med fuld knald. Det er godt de har store Landrover, der kan klare vej forholdene. Da vi kom til Kyaka, var der asfalt vej til grænsen. I Kyaka kan man se resterne af den kirke som blev bombet, da Idi Amin prøvede at annektere den del af Tanzania , som er fra Mutukula og ned til Kagera floden, således at floden blev grænsen.
Det blev imidlertid ikke til noget? Der er vist et hul i min historie L
Vi nåede grænsen (Mutukula) 10.30 og efter at jeg havde checket ud af Tanzania og sagt fra vel til min venner, og sagt goddag igen til Uganda og Nasser min nye chauffør, kørte vi videre.
Det en noget bedre bil han har, til de veje her i Uganda. Det meste er asfalteret, med undtagelse af alle de steder hvor de er i gang med vejarbejde. Her er trafikken voldsomt, i forhold til Tanzania. Specielt er der meget tung trafik , og da vi nærmede os Kampala blev trafikken meget tæt. Her kørte vi faktisk i ren kø hele vejen, selv om ”Nasser” dyttede og prøvede at overhale, var det kun sjældent det lykkedes. Kl. 15.30 rullede vi op foran Sunset Hotel, hvor jeg skal bo til mandag, hvor jeg rejser hjem.