søndag den 17. marts 2013

Den sidste søndag inden afrejse


17.03.13

Er så småt begyndt at forberede mig på hjemrejsen.
Startede morgenen med at gøre mine kufferter rene. De var blevet noget beskidt på vejen herned. Specielt ved grænsen mellem Uganda og Tanzania, hvor det regnede en del. Samtidig kunne jeg så lige få mine sko og sandaler rengjort, utroligt som alt bliver rødt. 
Bananklasen på billedet var kun en blomst, da jeg kom herned.
De næste par dage skal jeg i gang med at skrive et par rapporter, til stift kontoret og Danmission.
I eftermiddags besøgte Dickson og jeg Kayanga Secondary School, hvor Elisabeth, hans anden ældste pige på 16 år, går på 2. år. Det er en regerings skole og dermed billigere end de private skoler, feks. Karaseco og Bweranyange, som stiftet driver. 

Dickson fortalte, at det koster 70.000 Tzs årligt, at gå på skolen og de går der i 4 år. Karaseco koster 1.000.000 Tzs om året.  Skolen har 500 elever, ligeligt fordelt på drenge og piger. Der var 11 klasselokaler, så det er ca. 50 elever pr. klasse. Det er Elisabeth i den gule trøje og hendes kusine Anastina i den blå trøje. De vil gerne være sygeplejersker begge to.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar