lørdag den 9. februar 2013

Karaseco – Karagwe Secondary school




08.02.12

Var i går med Ida Kongsbak og en rejsegruppe på 16 personer, ude at besøge Karaseco – Karagwe Secondary school. En meget flot skole med orden i tingene. Det er en kostskole for 600 elever – 240 piger og 360 drenge! På samme område er de i gang med at bygge et landbrugsuniversitet. Det er dette universitet som Brighton Katabaro (Anne Juels mand) er koordinator for.
Vi var også inde og se de forskellige lokaler og elev beboelser. Elev beboelsen var bygget som mindre enheder, omkring en ”klostergård” med en smuk have. De boede 10 elever på hver sovesal i dobbelt køjer. Undervisningslokalerne var spartansk udstyret. Kemilokalet kunne bedst kendes på at der stod skrevet på tavlen NaCl.
På skolen havde de en satellit forbindelse, på 128/64 Kb/s.
I et IT lokale, var der 3 computere som virkede med Windows 2000 styresystemet.
I hjørnerne af lokalet, var der et utal af gamle computere og skærme, som aldrig ville komme til at virke. Igen et eksempel på, at skal de have noget forærende, skal det være noget som er brugbart og virker.
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar