tirsdag den 15. januar 2013

Begravelse


14.01.13

Der skulle have været et større præstemøde, her på ELCT-HQ, i dag. Det blev aflyst pga. Generalsekretærens far var død i går. I stedet var alle på centret inviteret til begravelsen, som forgik i en lille landsby 30 Km vest for Nyakahanga hospitalet. Det blev en stor oplevelse. Der var nok 200 personer, kirkens kor kom også på en ladvogn og aldrig har jeg set så mange præster til en begravelse. De præster der skulle have været til mødet var der selvfølgelig også. Mange sad på jorden, men os fra centret blev placeret på ”havestole” under et par presenninger. Solen bagte og det var meget varmt. Alle blev bespist med ris og lidt kød, man spiste med fingrene. Jeg tror der var en der så hjælpeløsheden i mine øje for pludselig kom han med en ske til mig J

Derefter blev kisten placeret på to stole og vi defilerede forbi, den åbne kiste og viste den sidste ære. Kisten blev lukket og begravelsesritualet startede med Biskop og 2 præster.
Så kom regnen, ikke styrtregn, men nok til at der blev trængsel under presenningerne. Salmesang blev afbrudt af skrig, når presenningerne gav efter for vandet og gav et lille styrtebad.
Kisten blev båret til den lille shamba, hvor der var gravet ud til kisten, mellem bananpalmerne.
Regnen stoppede, solen kom frem og så blev det meget fugtigt varmt.


En stor oplevelse!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar