25 – 27.01.13
Annette,
der er oppe på døveskolen ved Bukoba, og jeg havde aftalt, at mødes inde i
ELCT Bukoba hotel, lørdag formiddag, for at drøfte vores oplevelser efter de første 3 uger. Ejnar den 3. senior volontør, som er hernede, mente ikke han havde tid. Hans program er noget sammenpresset, da han kun skal være her i 6 uger. Jeg fik delvis kørelejlighed, ind til Bukoba allerede fredag, så derfor blev det en lille forlænget weekend for mig J. Vi havde nok forventet, at vi ville være de eneste danskere på hotellet – men nej!
Farsø efterskole, har et mangeårig samarbejde med de to stifter herned, og på 5. år er de på en studietur herned med eleverne. De skulle bo på hotellet indtil mandag, hvorefter de rejser videre i deres program til Mkwenda og Kyerwa. Anne Marie, som tidligere har drevet ELCT Bukoba hotel, var der sammen med 2 unge danske piger fra en anden organisation, for at tage imod eleverne.
De to unge piger (Asta og Drude) mødte vi ved Ækvator, på vejen herned og de tog Annette med til skolen ved Bukoba, da vi ankom for 3 uger siden.
Utroligt – så langt hjemmefra, så mødes vi danskere, på må og få!
Farsø efterskole, har et mangeårig samarbejde med de to stifter herned, og på 5. år er de på en studietur herned med eleverne. De skulle bo på hotellet indtil mandag, hvorefter de rejser videre i deres program til Mkwenda og Kyerwa. Anne Marie, som tidligere har drevet ELCT Bukoba hotel, var der sammen med 2 unge danske piger fra en anden organisation, for at tage imod eleverne.
De to unge piger (Asta og Drude) mødte vi ved Ækvator, på vejen herned og de tog Annette med til skolen ved Bukoba, da vi ankom for 3 uger siden.
Utroligt – så langt hjemmefra, så mødes vi danskere, på må og få!
Lørdag var der et sports event ”Jambo Bukoba” i byen. Allerede fra morgenstunden, var der musik og man så skoleelever komme i procession, i deres flotte uniformer, på vej til stadion. Alle glade og med friske hilsner som ”Godmorning?” Senere var Annette og jeg inde og hilse på Døveskolens hold, som også var deltagere.
Søndag formiddag gik turen så hjemad til Lukajange. Jeg gik op på busstationen og tog en ”daladala” – en minibus. Der er ikke nogen køreplan, de ventet til bussen er fyldt, og fyldt betyder ”prop fyldt”. Da vi kørte var der 22 personer i bussen inkl. chauffør og billetør – der blev også plads til et par stykker vi samlede op på vejen. Billettøren kravler rundt over og imellem passagerne, for at samle penge ind. Det lykkes endda også for ham at udskrive billetter med karbonpapir imellem., og det på de meget hullede veje. Der var et par stykker, der ikke havde penge. De fik resolut en seddel der var sat fast under taget – en ”genbrugsbillet”. J
Skønt for dig, at det ikke er lutter arbejde. Det at opleve den lokale dagligdag er en stor oplevelse. Vi holder jo møde i vores Tanzaniagruppe på fredag. Vi vil savne dig.
SvarSlet